Menu Luk

[4s]

Kalundborg har i området omkring kirken – Torvet, Adelgade og Præstegade – et helt enestående bymiljø; den eneste skade i dette område udgøres af indgangspartiet til de fejlplacerede Kalundborghaller. Byen har fra gammel tid bestået af to særskilte bydele, men anlægget af Volden/Bredgade har forstyrret sammenhængen mellem dem. Området ved jernbanestationen og færgelejet havde mulighederne for at være en attraktiv plads (f.x. som i Helsingør), men desværre er det gået galt på grund af DSB’s trøstesløse nybygning og trist boligbebyggelse. Blandt andet derfor får byen ikke udnyttet de muligheder, der ligger i dens havnefront.