[1s]
Kvarteret afgrænses af Gothersgade, Kgs. Nytorv, Østergade, Købmagergade, Klareboderne og Møntergade. Gadegennembruddet i Christian IX gade har medført stor skade, hvorved hele karréer er ødelagt og store huse er sat i deres sted. Kvarteret huser bl.a. i Østergade flere af de gamle stormagasiner, som også har været hårde imod omgivelserne (bl.a. Efterslægtens Gaard), men som dog sine steder har skabt et andet og attraktivt bymiljø. Den senere tilkomne udvidelse af Illum er kritisabel. Så sent som i 1994 har man ødelagt et smukt gammelt hus i Kristen Bernikowsgade for at få nogle få extra kvadratmeter. Triste parkeringspladser i Ny Østergade er nu blevet bebygget, desværre med et alt for stort hus, der ikke tager hensyn til skalaen i en middelalderby.
[gt]
[dt]