Sønderborg

×Details

Byens overordnede struktur

Sønderborg er naturskønt beliggende i et kuperet terræn ved Alssund. Mod vest afgrænset af de fredede skanseområder ved Dybbøl, mod øst af Sønderskoven, mod syd af Sønderborg Bugt.

Når man ankommer til byen fra vest over den gamle Chr. D. 10’s bro, vil øjet i retningen mod syd umiddelbart hæfte sig ved Sønderborg Slot, der ligger fremskudt i vandet, anlagt på en lille ø eller halvø, som en vogter af indsejlingen til Alssund. Og dette er også slottets oprindelige funktion. Hvornår denne middelalderlige borg er anlagt, står ikke helt klart, måske o. 1200, måske tidligere som forsvarsborg mod vendernes hærgen i midten af 1100-tallet.

I samme periode er byen Sønderborg i løbet af 1200-tallet groet frem på de høje skrænter langs kysten bag borgen. I en lille bugt med ly fra borgen har der været en havn. Denne ældste middelalderlige del af byen har sin kerne i Humletorv, med en hovedgade hvor nu Lille Rådhusgade/Stjernegade løber, og med forbindelse til havn og slot ad Rosengade og Slotsgade.

Uden for byen blev der i 1200-tallets anden halvdel oprettet et spedalskhedshospital, Skt. Jørgensgård. Det har ligget hvor i dag Skt. Marie Kirke ligger, ved siden af broen og højt hævet over Alssund. Rester af det oprindelige Skt. Jørgens kapel kan ses i Mariekirkens murværk. Skt. Marie Kirke, der i sin nuværende skikkelse er fra år 1600, er det andet markante ”landmark”, der tegner byens nutidige ”skyline”.

Også Sønderborg Kaserne (nedlagt i 2014), nord for Mariekirken, er en markant bygning her langs kysten. Den er bygget i den tyske tid, hvor en kraftig udvidelse af byen fandt sted gennem anlægget af en marinestation (1904-1907). Der er dybt vand i Alssund og isfrit på grund af den stærke strøm i dette farvand – et velegnet sted til formålet.

Snart vil der kommer flere ”landmarks” i Sønderborgs kystlinie, idet de nord for broen beliggende tidligere havneområder er under omdannelse efter en samlet plan, der er tegnet af den verdensberømte arkitekt Frank Gehry. Her er bl.a. grundstenen til et højhushotel blevet lagt fornylig. Også et moderne kulturhus, i hvilket havnens gamle pakhus fra 1909 er indarbejdet, skal opføres i dette område. På Jyllandssiden af Alssund ligger endnu en moderne og markant bygning: Alsion, tegnet af 3XN arkitekter og indviet 2006. Den rummer afdelinger af ”Syddansk Universitet” og en fin koncertsal for Sønderjyllands Symfoniorkester.

Bymiljøer

Sønderborg Slot
Sønder Havnegade
Skt. Marie Kirke
Bjerggade 15-17
Rådhustorvet
Humletorv
Rosengade 18
Perlegade 51 og 58
Kongevej 37 (Gymnasium), 41-43 (Domhus)
Strandpromenaden

Byens historie

Sønderborgs historie har i høj grad været præget af krigen i 1864. Under denne blev store dele af byen bombarderet og skudt i grus, især kvartererne omkring byens rådhus. Men det middelalderlige gadenet er bevaret. Hovedstrøget i dette er Perlegade, hvis ældste del løber fra pladsen foran Rådhuset til Jernbanegade. Fra denne hovedgade løber der sidegader ned mod havnen. Sammen med det ovenfor nævnte ældste kvarter omkring Humletorvet danner dette gadenet byens middelalderlige grundplan og kerne.

Perlegade er opstået i senmiddelalderen, hvor byen udvides i retning mod nord. Den øvre del af Perlegade fra Jernbanegade til det nuværende kryds ved Alsgade/Lerbjerg er kommet til i de efterfølgende århundreder.

Inden for dette område har byens liv så udfoldet sig, med handel og skibsfart som de vigtigste erhverv. Byen har igennem århundreder været opdelt i kvarterer, hvor de store købmands- og håndværkergårde med tilhørende store grunde lå langs Perlegade, de mindre håndværkeres kvarterer og kvartererne for almindelige småkårsfolk var beliggende længere ude – jf. de bevarede og smukt restaurerede lejeboder i Bjerggade fra 1600-tallet. Ved strandkanten lå Havbogade-kvarteret, der befolkedes af fiskere og skippere, og her samt ved Sønderbro lå der i 1700- og 1800-tallet flere skibsværfter.

Kun få af de helt gamle huse er bevaret i denne byens kerne, dels på grund af bombardementet i 1864, dels på grund af den almindelige byudvikling. Af disse kan fremhæves et smukt barokhus (fra 1740-50) ved Rønhave Plads (Perlegade 58), et nyrestaureret renæssancehus fra o. 1640 (Perlegade 51) samt nogle få bagbygninger og pakhuse til andre gamle købmandsgårde (f.eks. Perlegade 49 og 61). Endvidere er der i kvarteret omkring Humletorvet bevaret en del fine gamle huse, bl.a. den smukke provstegård (Rosengade 18) fra 1767. Mange af de huse, der blev opført ved genopbygningen efter 1864 er bygget i senklassicisme med pudsede facader, som det ses på bl.a. Rådhustorvet.

O. 1850 kan man tale om, at der har fundet en industrialisering sted i Sønderborg. Det er en udvikling, der medfører ændringer i befolkningsmønsteret. Gradvist opstår der en arbejderklasse, der har brug for boliger. Mange af disse mennesker bor til leje i bag- og sidebygninger til de eksisterende købmands- og håndværkergårde på Perlegade, samt i de små gader ned mod havnen. Så godt som alle byens første industrianlæg var beliggende i Perlegade.

En udvidelse af byens område sker så småt fra o. 1900, men tager først fart med beslutningen om oprettelse af en tysk marinestation i Sønderborg (1904). Til dette formål udarbejdes der en byplan af arkitekt Schlichting fra Flensborg, der er grebet af de nye tanker i tiden om ”havebyen”: Grønne områder ved husene, små pladser og krumme gadelinier. Man tager mønster efter middelalderens mere uregelmæssige bebyggelser og lovpriser det ”maleriske” indtryk, som disse giver. En fin lille ”haveby” ses bl.a. i den kønne bebyggelse på Jomfrusti med tofamiliesboliger, opført til underofficerer fra Marinestationen.

Det smukkeste kvarter fra denne periode er Kongevej eller ”Kaiser Wilhelm Allée”, som vejen dengang blev døbt. Den anlægges langs den gamle kolonnevej ved den østlige befæstningsvold i ”Festung Sonderburg-Düppel”, der var blevet opført i 1865-66, men nedlagt igen i 1881-85. Her var der allerede fra år 1900 blevet givet tilladelse til opførelse af villaer. Det bliver et kvarter med store villaer på store grunde til det højere borgerskab. Også en ”oberrealschule” (gymnasium), et domhus samt et menighedshus for Mariekirken og en filial af ”Deutsche Reichsbank” anlægges her i krydset ved Ringridervej (1909-11, 1912, 1909, 1908).

I disse officielle bygninger ses den nye ”hjemstavnsstil” (”heimatsschutz”-stil). En stil, der finder inspiration i de gamle vestslesvigske byggetraditioner, som man f.eks. finder dem i Møgeltønders smukke huse fra 1700-tallet. Det enkle, ægte og stedsspecifikke ”hjemlige” er, hvad man nu ser som værdier. De danske arkitekter har været optaget af det samme, og ”Bedre Byggeskik”-bevægelsen (fra 1915) er et resultat heraf. Kongevejens villaer er præget af huse i mange stilarter: historicisme, jugendstil, schwartzwalderstil, Bedre Byggeskik osv., tydeligvis af gode arkitekter. Det samme gælder husene på Strandvej (hvoraf de fleste dog er fra en senere periode).

Det dejlige Kongevejskvarter med sin allé af kastanjetræer og store haver, med slutpunkt ved byens skønne strandpromenade med udsigten ud over Sønderborg Bugt, må være en inkarnation af tidens længsel væk fra byen, ud til lys og luft og friluftsliv! Datidens 3 badeanstalter ved Strandpromenaden og Kurhuset (nu nedrevet) i den ovenfor beliggende Kurhusskov er en markering af dette.

Ikke alle har dog råd til at bo som på Kongevej! Hvorfor der også bygges etageboliger til de mange nye tilflyttere og ansatte ved Marinestationen. F.eks. i det nye kvarter på Helgolandsgade med 4-5 etagers huse. Lejekaserner, ja! – men med flotte dekorationer i jugendstil på facaderne!

Tanken om lavt boligbyggeri med grønne arealer for almindelige mennesker realiseres i ”Nystaden”, et kønt boligkvarter øst for Kongevej. Dette kvarter var blevet planlagt allerede fra o. 1900. Herfra udvider byen sig senere i en ring mod øst til Ringvej (1940), og derfra videre ud til Sønderskoven.

Efter Genforeningen i 1920 bliver Sønderborgs videre udvikling præget af de mange industrier, der kendetegner området. I efterkrigstiden endvidere af adskillige nye skoler og andre uddannelsesinstitutioner, hvoraf kan nævnes Idrætshøjskolen (1952), tegnet af Tyge Hvass. Og byens hospital blev i 1972 overtaget af Sønderjyllands Amt og udbygget til at være amtets hovedsygehus. Sønderborg bliver egnens servicecenter.

De ældre fabriksanlæg inden for den gamle bys rammer flytter gradvist ud fra den indre by. Dette gælder dog ikke f.eks. P. Knarhøjs Margarinefabrik (Solofabrikken) fra 1889, der ligger ved havnen og efterfølgende udvider sig op ad banken mod Bjerggade, på bekostning af hele dette gamle kvarter. Først i 2002 nedlægges fabrikken, og på området bygges nu alment boligbyggeri, fortrinsvis som høj etagebebyggelse. Et projekt, der afstedkom stærke meningsudvekslinger i byen, idet der var mange, der gerne så fabrikkens produktionshal fra 1929-31 – ”den med buen” – bevaret (f.eks. som kulturhus eller lign.). ”Buen” havde i mange år tegnet byen – et vartegn på linie med slottet, når man ankom til byen over broen fra Sundevedsiden – og man følte at den var en del af byens identitet. Men sådan gik det ikke, væk er den.

En anden stor sag, der o. 1970 havde fået gemytterne i kog, var nedrivningen af Havbogade-kvarteret med den fine helhed af små 1700- og 1800-talshuse. Kommunen mente, at der var fremtid i en udvidelse af Havnen, men sådan gik udviklingen som bekendt ikke. Kun en enkelt lille række af disse kønne gamle huse lige neden for Skt. Marie kirke og ved siden af broen ligger tilbage.
Nedrivningen af en del af Lille Rådhusgade for at give plads for et rådhusanneks var ligeledes 70’ernes store debatemne, og gav anledning til en stor underskriftsindsamling mod byggeriet. Eneste resultat var, at en hængende glasbro, fra det gamle til det ny, blev taget ud af projektet.

I løbet af 1970’erne vendte denne 1960’ernes nedrivningspassion sig, og i 1982 bliver de første byfornyelsesarbejder i Sønderborg iværksat.

I 2013 fik Sønderborg sit første højhus (10 etager) med butikscenteret ”Borgen”. Det blev lagt, hvor før en ældre Brugsen-butik lå på Østergade 4. Det er tegnet af Schmidt, Hammer og Lassen.
I dag kendetegnes byen af den før nævnte Gehry-plan (fra 2006) for havnen, som er under udførelse. Endvidere af, at nedlæggelsen af Sønderborg Kaserne (2014) har frigjort store områder nord for byen (Kær Vestermark), hvor der i et samarbejde mellem kommunen og Danmarks Naturfredningsforening arbejdes på indretning af et bynært rekreativt grønt område.

Kilder

”Sønderborg i 750 år – tværsnit og perspektiver”. Udgivet af Museet på Sønderborg Slot & Historisk Samfund for Als og Sundeved. 2005.
”By og Bolig – Sønderborg”. 1988. Sønderborg Andelsboligforening og Historisk Samfund for Als og Sundeved.
”På sporet af det ældste Sønderborg – middelalder og renæssance”. En byvandring v. Peter Dragsbo. Folder fra Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, Sønderborg Turistbureau og Sønderborg Kommune. 2008.

Teksten er udarbejdet af Foreningen By & Miljø Sønderborg, januar 2106. Karakteren er givet af Jep Loft.