Korsør

×Details

Byens overordnede struktur

Efter sidste istid er byen opstået på 3 randmoræner, liggende i et deltaudløb fra Korsør Nor. Der er til stadighed sket landvindinger ved opfyldning. Korsør ligger for en stor del på gammel havbund. Sidste store landvinding er sket ved Flådestationen og de gamle færgelejer.

Inden sammenlægning med Slagelse Kommune havde byen ca. 20.000 indbyggere.

Efter 50’erne, blev der hver gang der blev tilknyttet en ny stor færge til overfarten, bygget en boligblok ved Motalavej.

Senere er kvarteret præget af social ulighed. Nu er nogle af blokkene er revet ned, og de resterende er renoveret, så de består af rigtige dejlige lejligheder.

Bymiljøer

Korsør er en gammel middelalderby, med det oprindelige gadeforløb.
Algade er den gamle alfarvej, oksevej, hærvej og postvej, der fører ned til Gamle Bro ved Fæstningen. Gaden går forbi Torvet med Ting og Arresthuset, over Kirkepladsen, gennem Slottensgade.

Fæstningen med volde, anlagt 1659, tårnet fra 1300 tallet. Magasinbygning fra 1609

Kongegaarden fra 1762, Rådhuset fra 1942, med en flot byrådssal med Folmer Bentsen malerier, den burde fredes. Hotel Storebælt, nu havnens domicil. Havnen er veldrevet og et gode for byen. The Piers er boligblokke anbragt på opfyld af jernbane færgelejer. Blokkene er utroligt grimme, men med en smuk udsigt fra lejlighederne.

Der kunne skrives meget mere om vores by, som er en dejlig by. Ingen by i verden har så pompøs indkørsel, da kommenen begynder ved Sprogø, hvor man kører op på højbroen.

Forslag til forbedringer

Der findes private ejendomme som forfalder. Det ene af byens 3 vandtårne har været ude for vandalisme. Den gamle bilfærgehavn er en skændsel. Taarborg Hovedgaard, som er fredet burde der tages hård hånd om.

Lokalplaner, SAVE-vurderinger, registranter og stilblade

Der findes en lokalplan 20 over den gamle bykerne. Den er en rettesnor, der næsten altid bliver overholdt.
Der findes en registrant. Byen blev SAVE-registreret for nogle år siden, flere huse mangler beskrivelse.

Byens Historie

Fra handelspladsen, der lå i bunden af Noret, flyttede byen i løbet af 1300-tallet ind på den forblæste odde ude ved Storebæltskysten, hvor der på en ø ud for odden i forvejen lå en fæstning til beskyttelse af indløbet fra Storebælt til Noret.

Den ret unge by fik købstads- rettigheder den 26. november 1425, underskrevet af Erik af Pommern.

Til alle tider har byen haft en vigtig rolle som overfartssted, primært for trafikken over Bæltet, men senere også som bindeled til andre steder i den danske helstat. I sagens natur har byen tiltrukket købmænd, der slog sig ned langs hovedgaden og vejen ud til fæstningen.

Jernbanens udvidelse fra Roskilde til Korsør i 1856, hvor Halsskov opstod som stationsby på nordsiden af indløbet, satte ekstra skub i byens industrialisering med oprettelse af diverse store fabriksvirksomheder som Kählers Teglværk, Korsør Margarinefabrik og senere Korsør Glasværk.

Havnen er til stadighed blevet udbygget, også ind i Noret, bl.a. med store siloanlæg.

Ved skiftende påvirkninger har Korsør altid overlevet. Fra at være færgeby er byen nu flådeby og broby.

Betydningsfulde personer og foreninger

Bevaringsforeningen holder et vågent øje med byen, og der er et godt samarbejde med Slagelse Kommune.
For City-parkeringspladsen, er et projekt under udarbejdelse. Den skal være oplevelsesplads ved navn Solens Plads.

Teksten er udarbejdet af Gyrit Kaaber/Foreningen til Bevaring af Gamle Bygninger og Miljøer i Korsør og Omegn i juni 2015. Karakteren er givet af Jep Loft.