Faaborg

×Details

Byens overordnede struktur

Faaborg er anlagt på en landtange mellem fjorden og indsøen Sundet, der i middelalderen var sejlbar fra fjorden, men mudrede til og blev udtørret i 1940érne. Det nuværende Sundet er resultat af et naturgenopretningsprojekt i 1990’erne, der også omfattede etablering af omfartsvejen, Sundvejen, som i nogen grad har sløret bykernens historiske grænse mod engene ved Sundet.

I slutningen af 1800-tallet ændredes havnefronten betydeligt ved opfyldninger, der gav plads til jernbanerne mod Nyborg, Odense og Svendborg, gasværket, slagteriet, to træskibsværfter og en udvidelse af havnen. Trods store ændringer af disse arealer i nyere tid fremtræder havnefronten ret intakt. Tydeligst markeret ved Pavillonen fra ca. 1820 i Den gamle Gaards have, Toldpakhuset fra 1838 (Havnegade 2) og agent Plougs store pakhus på Chr. IX’s vej.

I 1963 gennemførte man et gadegennembrud (Mellemgades forlængelse til Lagonis Minde) for at aflaste trafikken gennem Vesterport. Flere baghuse blev nedrevet og haver til huse i Grønnegade og Klostergade blev erstattet af asfaltørken til parkering. Dette område fremtræder fortsat meget forsømt.

Bymiljøer

Holkegade: Den gamle Gaard, Holkegade 1 & 3 (fredet). Apoteket, Holkegade 2A. Smedehusene, Holkegade 2 (fredet). De fredede huse i Holkegade er opført i 1700-tallet efter bybranden i 1728. Husene er rejst i bindingsværk i et, eller to stokværk. Et karakteristisk træk, som ses på tre af husene, er fremspringende karnapper, der øverst afsluttes af et afvalmet tag (helvalm). Gaden er brolagt. De synlige træer i apotekerhaven er også omfattet af fredning. Det kulturhistoriske museum, Den gamle Gaard, Holkegade 1-3, omfatter et stort bygningskompleks og en meget smuk have med et lysthus mod havnen. På det seneste er der blevet usikkerhed om husets fremtidige brug, idet museet finder det uegnet til udstillingsvirksomhed. Gadebilledet og husene fremtræder velbevarede. Miljøet er meget vigtigt i det historiske Faaborg.

Vestergade: Vesterport, Vestergade 5 (fredet). Plougs Gaard, Vestergade 10 (fredet). Levins Hus, Vestergade 3 (fredet). Wedels Gaard, Vestergade 8 (fredet). Gadebilledet i Vestergade øst for Vesterport fremtræder velbevaret med markante fredede huse. Wedels Gaard (Vestergade 8) og Levins Hus (Vestergade 3) står i bindingsværk med toetages karnapper med helvalm og er tegldækkede. Det statelige klassicistiske forhus til Plougs Gaard, Vestergade 10, har et fint gårdmiljø, der åbner sig mod Bryggergården 2-6, som tidligere var en del af den store købmandsgård. Af købmandsgården, Voigts Gaard, Vestergade 1, resterer kun et par velbevarede, store pakhuse (fredede). Underetagen til karnappen på Vestergade 8 er skæmmet af store forretningsvinduer, og andre huse i denne del af gaden er desværre udhulet af butikker, hvoraf et par med en skæmmende, fast baldakin. Gaden er brolagt omkring Vesterport, men ellers belagt med granitfliser.

Torvet: Faaborg Råd- ting- og arresthus, Torvet 19 (fredet). Ortmanns palæ, Torvet 5 (fredet). Kanneworffs Gård, Torvet 8.

Østergade/Grønnegade: Konservesgården, Østergade 45 (fredet). Faaborg Museum, Grønnegade 75 (fredet). Hjørnehuset, Grønnegade 74-76 (fredet). For enden af Østergade rejser Konservesgården sig (Østergade 45, fredet). Et stateligt, grundmuret, senklassicistisk hus i 2 etager, opført 1844 af bygmester Hans Lang den Yngre. Det var forhus til et større fabrikskompleks, der rummede Dansk Vin- og Konservesfabrik, ejet af fabrikant, senere etatsråd, Mads Rasmussen. Af dette kompleks resterer kun en mellembygning i bindingsværk med port, der også er omfattet af fredning. Som kunstmæcen oprettede Mads Rasmussen i 1910 Faaborg Museum for kunstnergruppen Fynboerne kunst. De første lokaler var på 1. sal i Konservesgården, men disse rammer blev snart for trange, og i 1912 besluttede Mads Rasmussen at opføre en museumsbygning til samlingen. Arkitekt Carl Petersen tegnede museumsbygningen, der blev opført 1912-15 på en smal nabogrund til Konservesgården. Den nyklassicistiske museumsbygning er et arkitektonisk værk af international interesse. Den tilbagetrukne facade, der også inkluderer porten til naboens hus, skaber en stilfærdig monumentalitet i den smalle gade (fredet). Arkitekt Carl Petersen tegnede senere hjørnehuset i 2 etager over for museet (Grønnegade 74-76), der blev opført 1916 (fredet). Kigget ad Grønnegade fra Konservesgården og museet omfatter også bindingsværkshuset, Grønnegade 72 (fredet), den klassicistiske facade på Grønnegade 71 og Elektricitetsværket fra 1907. Gaden er brolagt på denne del af Grønnegade.

Kirkestræde: Helligåndskirken (tilbageværende del af Helligåndsklostret fra 1400-årene). Faaborg Hospital, Kirkestræde 11 (fredet). Stiftelsen af 2. januar, Kirkestræde 9. Bygningerne, der omkranser kirkepladsen foran Helligåndskirkens gavl, danner et stemningsfuldt hele i samspil med kirkegården og kirkegårdsmuren, der støder op til Kirkestræde mod øst.

Tårnstræde: Klokketårnet, Tårnstræde 2 (fredet). Tårnstræde 1 A (fredet). Tårnstræde 3 (fredet). Tårngade 6-8 (fredet). Bygningerne, der ligger ved foden af byens middelalderlige vartegn, Klokketårnet, indgår i et velbevaret bymiljø, der også omfatter bygningerne i Adelgade. Kigget til Klokketårnet igennem Tårngade er et af de mest fotograferede motiver i Faaborg.

Bøjestræde: Bøjestræde 5. Købmandsgården, Bøjestræde 7-9. Bøjestræde 10, 12 og 14. Kigget fra Østergade til det brolagte Bøjestræde viser en sammenhængende række af ret velbevarede, små byhuse i 1-2 etager, der nederst i gaden afsluttes af den markante købmandsgård i bindingsværk.
“Mellemgades forlængelse”

Mure og bygninger på den østlige side af Jomfrulågen, der ligger centralt i byen, fremtræder forsømt og i forfald. Kontrasten vil blive større efter den igangværende renovering af kulturcentret Helios på nabogrunden.

Forslag til Forbedringer

Området omkring “Mellemgades forlængelse” trænger stærkt til omdannelse, så gadeforløbet forskønnes og parkeringsområderne bearbejdes med ny beplantning og belægning.

Bymidten er truet af butiksdød og dermed mindre liv. Heldigvis arbejder kommunen på tiltag, der vil skabe liv i midtbyen, og som forhåbentlig vil inspirere husejerne og de forretningsdrivende til at fastholde/forbedre bymiljøet. Det er også væsentligt for turismen, der er af stigende betydning.

Slagteriets lukning i 2016 og rydning af den 15.000 kvadratmeter store grund ved havnen, giver mulighed for udvikling af en helt ny bydel tæt på bykernen. Forhåbentlig kan der skabes et udtryk i form og skala, der passer til byen og havnen.

Lokalplaner, SAVE-vurderinger, registranter og stilblade

SAVE-registreringerne fra Kommuneatlas 1992 er ikke opdateret.

Faaborg Bymidte er omfattet af en bevarende lokalplan: ”Bevarende lokalplan for Faaborg bymidte, april 2001 (lokalplan 3.88)”. Østerbro-kvarteret har i 2010 fået en bevarende lokalplan (Lokalplan 2010-3).

Husejernes kendskab til lokalplanernes indhold og betydningen af husets bevaringsværdi er ofte mangelfuld.

Byggesagsafdelingen kan henvise til informationsblade ved forespørgsel.

Byens historie

Faaborg nævnes første gang i et dokument fra 1229, hvor Valdemar Sejr forærede byen til sin svigerdatter Eleonore af Portugal, men byen er væsentligt ældre. Den er formentlig anlagt i 1100-årene, og var fra starten strategisk godt placeret på et højdedrag omgivet af vand på de tre af siderne. Da byen blev befæstet i løbet af 1200-årene behøvede man derfor kun en vold og voldgrav gående fra Fjorden til Sundet. Af byens fire porte er ”Vesterport” bevaret. Den er muret i munkesten, de øvrige porte var af træ.

Middelalderbyens afgrænsning fremtræder tydeligt med Vesterport, Klokketårnet og Helligåndskirken som markante fikspunkter. Et kobberstik fra 1670 i Peter Hansen Resens ”Atlas Danicus” giver et troværdigt billede af Faaborg på den tid. Bykernens afgrænsning mod havnen og landskabet er bevaret. Klarest i det oprindelige bymønster står den middelalderlige bykernes torve og pladser, de lige og krumme gader og de uregelmæssigt udmatrikulerede grunde. Det største indgreb i dette mønster var gadegennembruddet ”Mellemgades forlængelse” i 1963, der har efterladt et sår, som aldrig er helet.

Handelslivet blomstrede i 17- og 1800-tallet, hvilket manifesterede sig i en stor handelsflåde og de store købmandsgårde i Østergade og Vestergade, der endnu præger byen. Håndværkere og arbejdere befolkede de små byhuse i Grønnegade, Klostergade, Adelgade og Nygade. Først i 1800-årene bredte byen sig uden for byportene ad vejen mod Svendborg i Østerbro-kvarteret og mod vest ad Vestergade og Nørregade.

Byen blev hærget af bybrande i 1672, 1715 og 1728, der omfattede forskellige dele af byen. Efter den sidste brand var kun få huse mere end 50 år gamle. Når vi kan glæde os over et velbevaret gadenet og nogle homogene bebyggelser, har brandene en del af skylden.

Nogle af byens smukkeste huse er skabt i perioden 1780 til 1870, hvor tre generationer af bygmestrene Lang var virksomme i byen. De var skolet i et klassicistisk formsprog ved arbejder på det samtidige herregårdsbyggeri på Fyn, der var inspireret af C.F. Harsdorffs og Nicolas Henri Jardins fine klassicisme. Det er større og mindre grundmurede huse med en streng symmetri, regelmæssig vinduesrytme, vandrette facadebånd og tandsnitgesims. De største har svage risalitter (fremspring) i facaderne, kronet af trekantfrontoner (frontispice).

Betydningsfulde personer og foreninger

Byhistorisk interesserede kredse i Faaborg var tidligt engageret i indstillinger til fredning efter fredningslovens indførelse i 1918.

”Faaborg-Fonden”, ”Faaborg Kulturhistoriske Museumsforening” og ”By og Land Faaborg og Omegn” har gjort et stort arbejde for at fastholde interessen for de særlige bevaringsværdier, som byen besidder. ”Faaborg Byhistoriske Arkiv”, oprettet 1937, rummer billeder og arkivalier af stor betydning for bevaringsarbejdet.

Faaborg Byråd tog initiativ til udarbejdelse af en registrant over huse i den historiske bymidte, der resulterede i publikationen: ”Historiske Huse i Faaborg”. Nationalmuseet 1974.

I 1992 blev der i den gamle Faaborg Kommune udarbejdet et Kommuneatlas med SAVE-registrering af alle huse opført før 1940: ”Kommuneatlas Faaborg. Bevaringsværdier i byer og bygninger 1992. Miljøministeriet. Planstyrelsen i samarbejde med Faaborg Kommune”.

Lokalforening: By og Land Faaborg og Omegn, www.byogland-faaborg.dk

Skrevet af Flemming Brandrup, formand for By og Land Faaborg og Omegn, juni 2015. Redigeret juni 2015. De historiske oplysninger er hovedsageligt baseret på Robert Egevang og Anders Rehde Nielsens “Faaborg. Guide til byens historie” udgivet af Faaborg Byhistoriske Arkiv i 1994.

Karakteren er givet af Jep Loft.