Bogense

×Details

Byens overordnede struktur

Bogense ligger ud til kysten på en oprindelig halvø, der hæver sig over de flade omgivelser. Før inddæmningen af Østre og Vestre Enge tidligt i 1800-tallet havde byen vand på tre sider, og den gamle købstads kerne ligger således helt ud til kysten. I slutningen af 1800-tallet bredte byen sig imod syd som en langstrakt bebyggelse omkring vejen til Odense. Øst for byen, imod Gyldensteen, opstod i starten af 1900-tallet villakvarterer, og mod sydvest, udenfor diget, et større parcelhuskvarter i slutningen af 1900-tallet.

Få steder i Danmark er en købstads bebyggelsesstruktur tydeligere at aflæse end i Bogense.

Overordnet er Bogense præget af klassicismen i 1800-tallets midte med pudsede og kalkede eller malede facader og røde tegltage. Husene er generelt lave (én eller to etager). Gader og pladser er asfalterede. Der er i bykernen meget lidt nyere byggeri.

Bymiljøer

Torvet og Sct. Nikolaj Kirke med omgivelserDen smukke korskirke fik sit nuværende udseende i 1400’tallets begyndelse, og det høje, slanke spåntækkede spir (29.000 tjærede bornholmske egespåner) er af uvurderlig betydning for købstadens silhuet. Kirkearealet grænser op til Torvet, der er et langt smalt byrum omkranset af en ubrudt række af lindetræer foran de lave, overvejende énetageshuse. Torvet er blandt landets smukkeste byrum og indtil videre friholdt for uheldigt ”byinventar”. Husene omkring torvet er lave uprætentiøse 1800-talshuse, hvis kvaliteter er de røde tegltage og den homogene karakter. De enkelte huse skiller sig ikke ud fra helhedsbilledet, selvom flere huse ud fra en bevaringssynsvinkel er ”forkert” istandsatte.

Stierne langs Bybækken: Stierne langs Adelgade og Skovvej og fra Havnen til Jernbanegade har hver på deres måde særlige kvaliteter. Den førstnævnte, der har et krumt forløb langs Bybækken, har en fin og intim bystemning. Den sidste er mere en bagsti med indkig i de gamle haver.

Adelgade er Bogenses hovedgade med et let slynget forløb. Det er en homogen gade uden huller i husrækken, der overvejende består af toetages 1800-talshuse med røde tegltage. Særligt bemærkelsesværdige er  ”Bryggergården” på Adelgade 44, og den senklassicistiske toldbygning på Adelgade 1 (tegnet af N.S. Nebelong i 1846). Også det toetages bindingsværkshus på Adelgade 54, er seværdigt.

Sct Annegade: Det gamle fredede rådhus på Sct. Annegade 4 er en smuk klassicistisk bygning beliggende i en række af fine gadehuse fra omkring år 1800.

Østergade: En smuk gade med et krumt forløb præget af overvejende toetagershuse fra forskellige tidsaldre. Særlig bemærkelsesværdige er Erik Menveds Kro, et renæssancehus i bindingsværk. Også den gamle købmandsgård, Østergade 19, er en stor, smuk og gammel bindingsværksejendom med mange fine detaljer.

Forslag til Forbedringer

Det er vigtigt især at opretholde Torvets kvaliteter og miljøet omkring kirken.

Det er vigtigt at fastholde den lave bebyggelse med røde tegltage.

Det er vigtigt at fastholde byens silhuet som er præget af kirken med det høje spir.

Lokalplaner, SAVE-vurderinger, registranter og stilblade

I 1974 blev der tinglyst bevaringsdeklarationer på alle ejendomme i bymidten, og siden er der vedtaget en række byplanvedtægter og lokalplaner med bevaringsindhold.

Bogense var blandt de tre første kommuner, der – i 1990 – fik kommuneatlas og dermed SAVE-registrering.

Byens historie

Bogense blev i den tidlige middelalder grundlagt som et færgested med overfart til Jylland (Klakring). I 1288 erhvervede Bogense købstadsrettigheder af kong Erik Menved. Frem til 1575, hvor byen blev ramt af en brandkatastrofe, var det en stor og rig købstad, hvis velstand var baseret på færgedrift og udskibning af korn og kvæg.

Igennem de næste par hundrede år mistede Bogense betydning og blev efterfølgende Fyns mindste købstad – en plads Bogense blev på, trods af etablering af jernbane, skibsværft og en del mindre industri i 1800-tallets slutning.

Bogenses afsides beliggenhed i forhold til Fyns hovedfærdselsårer har ført til tab af ”oplandshandel” i forhold til Odense, og igennem hele 1900-tallet har der været tale om stagnerende befolkningsudvikling. Gennem de seneste årtier har turismen fået en væsentlig større betydning, bl. a. på grund af udbygningen af lystbådehavnen med plads til mere end 700 lystbåde.

Betydningsfulde personer og foreninger

Der er ingen bevarings- eller bymiljøforening i Bogense.

Skrevet af Torben Lindegaard, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, juli 2015. Redigeret juli 2015. Karakteren er givet af Jep Loft.